Alle nyheder

Verdens Bedste Martini 2021

Martini er en ikonisk cocktail, og er på mange måder en grundsten i cocktailverdenen. I mere end 100 år har den simple kombination af hvid spiritus og tør vermouth sat skub i fester og sammenkomster, taget sig ud på det store lærred og inspireret bartendere verden over.
“I like to have a Martini, two at the very most –After three I’m under the table, After four, I’m under my host.” - Dorothy Parker

Hvordan det hele startede

I slutningen af 1800-tallet og starten af 1900-tallet var der fart over feltet i cocktailudviklingen. I disse år dukkede mange forskellige, nye opskrifter op, som kombinerede gin og vermouth på den ene eller den anden måde, med og uden andre ingredienser. Fælles for dem alle var at de fokuserede på sødme, og ofte indeholdt enten sukkersirup eller sød vermouth. Den første tørre udgave beskrives i 1903 af Tim Daly i hans bog Daly’s Bartender Encyclopedia. Cocktailen hedder Marguerite, og opskriften kalder på lige dele gin og vermouth, med en lille smule appelsin. Siden da bliver de enkelte udgaver mere og mere “tørre”, og man begynder at differentiere mellem en sød Martini cocktail a la Martinez, og en “Dry Martini”. Hvornår den første Dry Martini præsenteres (og hvem der står bag den) diskuteres stadig den dag i dag, men i 1903-1094 kan man i diverse bøger læse om den simple kombination af Dry Gin og fransk vermouth sammenrørt over is og serveret straight up i en champagne coupette. Siden da har selv denne klassiske kombination udviklet sig, men som tommelfingerregel gælder det for en Martini: 1) At den laves på gin eller vodka, og vermouth. 2) At man kan lave den Extra Dry, dry, wet eller dirty. 3) At man omrører ingredienserne over is for at afkøle drinken, sænke intensiteten af alkoholen og bevare spiritussens bløde udtryk på tungen. Alle bartendere har deres egen holdning til, hvad den bedste fremgangsmåde for Martini er, men her får du et par tips til selv at komme i gang: For at lave en Dry Martini skal du starte med at fylde et mixing glas med is og hælde vermouth i. Rør 10-15 omgange så vermouthen afgiver smag til isen, og brug så en strainer til at hælde vermouthen fra. Nu har du så et mixing glas med is, der er tilsmagt med vermouth. Hæld nu efter præference gin eller vodka i og rør rundt 12-16 omgange. Smag gerne til undervejs. Når balancen sidder i skabet, hældes spiritussen fra isen og over i et afkølet cocktail eller Martini glas. For Wet Martini efterlades vermouthen i mixing glasset og blandes med gin eller vodka. Her kan man selv vælge om man vil have lige dele hvid spiritus og vermouth, eller om man foretrækker mere af den ene frem for den anden. For Extra Dry er andelen er vermouth ekstremt lille, eller helt ikke-eksisterende, alt efter hvem du spørger. Martini serveres som regel med enten oliven eller en skive citronskal. Ved Dirty Martini forstås det at en del af væden fra olivenglasset tilføjes i mixing glasset og inkorporeres i din cocktail.

Shaken or stirred?

“Martini – Shaken, not stirred”. Vi ved alle hvem de ord tilhører. Men hvad er historien bag dem? Som vi jo netop har fortalt, så er det essentielt for en klassisk Martini at den omrøres over is. Så hvorfor bryder Mr Bond reglerne? Er han mindre begavet når det gælder drinks end når det kommer til kvinder? Nej, tværtimod. Mr Bond ved hvad der kendetegner en god Martini (og en lige så god kvinde), og derfor opfinder han sin egen. Forfatteren bag James Bond bøgerne, Ian Flemming, fik efter sigende idéen til denne udgave af en Martini under et besøg på Duke’s Bar i London. Martinis var på mode, og Duke’s var et sted hvor både bartenderne og gæsterne satte pris på kvaliteten. Ian Flemming præsenterede sin Vesper Martini i hans første James Bond bog, “Casino Royale”, hvor Bond første gang bestiller en Gordons Gin Martini tilføjet vodka og med Kina Lillet i stedet for vermouth, der rystes og serveres iskold med en skive citron. Cocktailen opkaldes selvfølgelig efter en smuk kvinde, nemlig dobbelt-agenten Vesper Lynd - Bonds første, og måske største, kærlighed.

Verdens Bedste Martini anno 2021.

Ved det internationalt anerkendte branche-event World Spirits Awards i San Francisco tog to australske produkter i særklasse guldmedaljer. Regal Rogue Daring Dry tog prisen for bedste Dry Vermouth, og Four Pillars Olive Leaf prisen for bedste Botanical Gin. Man kan derfor med god grund påstå at verdens bedste Martini kommer fra Australien. Australien har altid haft et rigt cocktailmiljø, og mange internationalt anerkendte bartendere enten kommer fra eller har brugt en del af deres karriere i Australien. I de seneste årtier er spiritusindustrien eksploderet, og med stor fokus på bæredygtighed og lokale ingredienser er en lang række Australske producenter begyndt at tage det globale marked med storm. En af de første var Regal Rogue, som ti år efter sin etablering har formået at gøre alle deres produkter 100% økologiske. Regal Rogue har stor fokus på bæredygtighed, økologi og kultur, og arbejder for at give tilbage til det oprindelige folk i Australien, hvis viden om og afhængighed af den vilde natur er dyrebar. Ligeledes har Four Pillars et stort fokus på alt det, som den Australske natur kan tilbyde. Lige fra den lokale vinproduktion til lokale frugter og krydderurter. Four Pillars arbejder desuden tæt sammen med barbranchen og bartendere for at sikre kvaliteten af både deres produkter og af det lokale kulturudbud i nattelivet. Collection Spirits er stolte af at samarbejde med begge brands om at udbrede deres smagfulde produkter i Norden. I vores møde med Mark Ward, Founder af Regal Rogue, og James "Jimmy” Irvine, Australiens Bedste Bartender 2018 og Creative Director ved Four Pillars, fik vi mixet tre bud på verdens bedste Martini. Så find din Regal Rogue Daring Dry og Four Pillars Olive Leaf frem og lav dig selv en Martini imens du ser med. Skål.